Posturlogi


Læren om kroppens stilling i hvile og i bevægelse kaldes posturologi. Denne lære fortæller også, hvordan man behandler eventuelle forstyrrelser, som måtte være afledt af kroppens stilling.

Det posturologiske system holder os oprejste og i balance til daglig. Selve funktionen bliver styret fra hjernen, der får informationer fra nervesensorer om blandt andet føddernes vægtfordeling, øjets position i kraniet og kæbeleddet. Opstår der forstyrrelser i ovennævnte kommunikation i kroppen, kan det medføre skævheder, der leder til smerter, balanceproblemer og kognitive forstyrrelser. Disse skævheder kan afhjælpes med posturologien.

Mennesket holder sig oprejst ved hjælp af de toniske muskler, der støtter skelettet. Det er de toniske muskler, der afgør ryggens krumning, hvordan kroppens led forholder sig til hinanden og vinklen på både skuldrene og bækkenet. Opstår der skævheder i ovennævnte, medfører det smerter. Mange behandlingsformer afspænder musklerne eller sætter leddet tilbage på plads blot for at afhjælpe smerten.